Indstil nu

Prisen der hylder dem, som skaber Danmark

Årets kategorier og kriterier

Fagtalent er Danmarks nye talentpris for faglærte under 36 år på det private arbejdsmarked. Læs her om årets kategorier, og hvordan du, din kollega, medarbejder eller chef kommer i betragtning til prisen.

Den 31. oktober offentliggør vi tre nominerede i hver kategori. Herefter vil juryen udvælge én vinder af hver kategori - årets fagtalenter 2024 - som offentliggøres til awardshowet den 28. november i København.

Kategorier 2024

Innovation

Gives til en faglært, der formår at tænke nyt og finde nye løsninger.

Vækst og iværksætteri

Gives til en faglært, der med succes har startet en virksomhed eller har styrket en eksisterende virksomhed.

Komet

Gives til en faglært, der fagligt har flyttet sig markant indenfor de seneste 12 måneder.

Ledelse

Gives til en faglært, der udviser lederskab eller har udmærket sig som leder.

Kundetilfredshed

Gives til en faglært, der formår at yde en særlig god service eller opnår særlig høj grad af tilfredshed blandt kunder.

Kulturbærer

Gives til en faglært, der går forrest og formår at få teams og kollegaer til at arbejde i samme retning, og som kan navigere på tværs af forskellige fagligheder.

Grøn omstilling

Gives til en faglært, der har nytænkt eller bidraget til den grønne omstilling.

Årets talentudvikler (særpris)

Uddeles til en person, der har udvist en særlig evne til at udvikle unge talenter.

Vurderingskriterier

Fagtalent uddeles til særligt dygtige faglærte på det private arbejdsmarked. Herunder kan du læse, præcis hvilke kriterier, der skal opfyldes for at komme i betragtning til prisen.

For at opfylde kriterierne til fagtalent, skal indstillede kandidater:

  • Maks. være 35 år gammel
  • Have færdiggjort en erhvervsfaglig uddannelse
  • Være i beskæftigelse i en erhvervsfaglig branche
  • Være fuldtids- eller deltidsansat på det private arbejdsmarked

Nominerede til Fagtalent 2024 kan indstilles af både virksomheder, ledere eller kollegaer.

Er du i tvivl om, hvorvidt I opfylder kriterierne, er du velkommen til at kontakte Fagtalents sekretariat på info@fagtalent.dk.

Vigtige datoer

Åben for indstilling af fagtalenter

2. september 2024

Indstillinger lukker

1. oktober 2024

De nominerede bliver offentliggjort

31. oktober 2024

Awardshow og offentliggørelse af årets fagtalenter

28. november 2024