Indstil nu

Her er vinderne af Fagtalent 2025

Pressemeddelelse 27. november 2025

Torsdag aften blev Danmarks nye fagtalenter fundet til et stort awardshow i København. Næsten 300 gæster var samlet på Scandic Falkoner for at fejre og hylde Danmarks dygtigste faglærte.

Arbejdstøjet var skiftet ud med festtøjet, da 24 nominerede faglærte sammen med kollegaer, chefer, familie og venner var samlet til Fagtalent 2025 awardshow på Scandic Falkoner i København. Her blev det langt om længe afsløret, hvem af de 24 nominerede der fremover kan kalde sig ”Fagtalent 2025”. 

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek holdt årets hyldesttale til talenterne og fremhævede, hvor vigtig flere unge faglærte er for fremtidens Danmark.

"Danmark risikerer at falde fra hinanden, hvis ikke flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Virksomhederne skriger på dygtige faglærte, og hele vores samfund hviler på deres kunnen. Derfor investerer regeringen massivt i erhvervsskolerne i disse år – men vi har også brug for at ændre opfattelsen af, hvad en faglært uddannelse kan føre til."

"Her spiller Fagtalent en helt afgørende rolle. Når vi hylder de unge, der virkelig mestrer deres fag og går forrest, viser de andre unge og deres forældre, hvor mange muligheder der åbner sig, hvis man vælger en erhvervsuddannelse i stedet for gymnasiet".

Vinderne i de otte kategorier er:

Kundetilfredshed: Steffen Mikkelsen, Den Bette Tømrer

Komet:  Jonas Salling Danielsen, Den Gamle By

Ledelse: Hasiba Bejtic, SuperBrugsen

Innovation: Maiken Højgaard Jensen, Herningsholm Erhvervsskole

Grøn omstilling: Lars Christian Olesen, Uggerly Installation

Kulturbærer: Andreas Krogsbøll, Toft Kobber

Vækst og Iværksætteri: Frederik Mønster Berner Nielsen, ResturantMøber

Årets talentudvikler: Anders Stig Jensen, Kemp & Lauritzen

Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ og formand for Fagtalent siger: 

”Årets fagtalenter viser, hvad der sker, når dygtighed, ambition og stolthed over sit fag får lov at blomstre. Vinderne er kæmpe stjerner, der lyser for andre unge, der overvejer en faglært karriere – for de beviser, hvad det betyder, når man mestrer sit fag og har ambitioner. Også for virksomhederne er dygtige faglærte helt afgørende. De er fundamentet for innovation, kvalitet og vækst, og derfor er det så vigtigt, at vi hylder årets fagtalenter, der går allerforrest.” 

Peter Faber, forbundssekretær i Dansk Metal og næstformand for Fagtalent siger: 

“Dygtige faglærte er ikke bare vigtige - de er uundværlige. Det er de faglærte, der holder Danmark kørende, udvikler nye løsninger og sikrer den kvalitet, vi som samfund bygger på. Derfor skal vi hylde de unge, der kan noget helt særligt indenfor deres fag. For os handler det ikke kun om at fejre talent – men om at vise, at en faglært karriere er en fremtid med muligheder, ansvar og faglig stolthed. Det er afgørende for virksomhederne og Danmarks konkurrencekraft.” 

Bag Fagtalent står en række stærke kræfter på arbejdsmarkedet i samarbejde med Jyllands-Posten. Udover at anerkende de talentfulde faglærte, som allerede er på arbejdsmarkedet, så skal Fagtalent også være med til at inspirere den næste generation til at tage en erhvervsuddannelse og vise de mange karrieremuligheder, som en faglært uddannelse kan føre til.

Fagtalent 2025 er sponsoreret af Bravida, Arbejdernes Landsbank og PensionDanmark.

Download billeder fra aftenen (opdateres løbende med nye billeder)

Yderligere info

Maria Schougaard Berntsen, formand
Underdirektør, TEKNIQ
Mobil: 77 41 15 74

Peter Faber, næstformand
Forbundssekretær, Dansk Metal
Mobil: 33 63 22 35

Vinder af kundetilfredshed

Steffen Mikkelsen

Den Bette Tømrer

Vinder af komet

Jonas Salling Danielsen

Den Gamle By

Vinder af ledelse

Hasiba Bejtic

SuperBrugsen

Vinder af innovation

Maiken Højgaard Jensen

Herningsholm Erhvervsskole

Vinder af grøn omstilling

Lars Christian Olesen

Uggerly Installation

Vinder af kulturbærer

Andreas Krogsbøll

Toft Kobber

Vinder af vækst & iværksætteri

Frederik Mønster Berner Nielsen

ResturantMøber

Vinder af årets talentudvikler (særpris)

Anders Stig Jensen

Kemp & Lauritzen